Dyrevelfærd

22 okt

“Man må lide for skønheden” siger en gammel talemåde. Men hvorfor er det så dyrene der skal lide for os? Stadig mange produkter bliver testet på dyr og giver dem alvorlige mén. Meget af det kød vi finder i  kølediskene er industrikød, dvs. kød der kommer fra dyr der kun er opdrættet til slagtning.

*

Når du køber et skønhedsprodukt med logoet “Against Animal Testing” køber du et produkt der ikke er lavet ud fra forsøg på dyr.

*
Når du køber kød med “Frilands”-“Skrabe” logo på, køber du kød der ikke nødvendigvis er økologisk, men hvor dyrene har haft ordentlige leveforhold. Som Anne Hjernøe engang har sagt: “Vi skylder de dyr vi spiser, at de har haft et godt liv”.

*

Når du køber fisk med “Sustainable” eller “Bæredygtigt” logoet, støtter du bæredygtigt fiskeri. Dvs. fiskeri der tager hensyn til økosystemet og ikke tømmer havet for fisk i store net.

*

Reklamer

Hvorfor miljø-mærket?

21 okt

Hverken vi eller naturen kan tåle mange af de kunstige stoffer og kemikalier der er i vores plejemidler. Dette gælder både produkterne vi smører på vores krop, men også det vi bruger til rengøring og vask. Fosfater er en af de helt store syndere og findes i næsten alle vores rengøringsmidler.

*
Ved at købe produkter med svanemærket eller eu-blomsten, køber du et produkt der indgår naturligt i vandkredsløbet når det skylles ud i afløbet. Disse indeholder ikke fosfater.

Ved at købe disse, eller et produkt med astma-allergi mærket, mindsker du risikoen for at blive ramt af allergi. Et produkt der alene indeholder astma-allergi mærket, er ikke nødvendigvis miljøvenligt.

Ved at købe et produkt med mærket eco-cert køber du et produkt med økologiske ingredienser og hvor størstedelen er af naturlig oprindelse.

*

Mærkerne kan også være et tegn på en miljøvenlig produktion med henblik på udledning af så lidt Co2 som muligt når det produceres. Her kan der være tale om ingen blegning, ingen skadelige stoffer, ingen farve, bæredygtig energi på fabrikkerne etc. Disse mærker ses gerne på toiletpapir, karton, tilbudsaviser, tuscher, maling og lignende.

*

Hvorfor økologi?

21 okt

Økologi er mere fremme end nogensinde og flere og flere putter det i indkøbskurven. Er du en af dem der ikke er overbevist? Det tog mig mange år at fatte hvorfor man bør vælge økologi. Her har jeg beskrevet hvad der fik mig til at ændre holdning. Måske kan de også ændre din?

*

Jeg har gået på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing der har stort fokus på at udlede så lidt Co2 som muligt, og vi fik samtidig økologiske måltider morgen, middag og aften. Her begyndte jeg for alvor at få interesse for økologi og hvor nemt man egentlig kan gøre det naturligt at smide i indkøbskurven.

*

Efter at have studeret på Hotel- og Restaurantskolen i København fik jeg øjnene op for hvor vigtigt det er at vi respekterer de råvarer vi spiser. Det meste kød vi spiser er industriproduceret – og her er “produceret” det rette ord at bruge, da næsten alt kød i verden fremstilles unaturligt. Køer, grise og kyllinger opdrættes kun for at vi kan spise dem. Her kan jeg anbefale at se filmen “Food Inc.”, der bestemt ikke er for sarte sjæle, men den får virkelig ens øjne op for hvordan madindustrien har udviklet sig.

*

Økologiske råvarer er “rene” produkter. Du fylder ikke din krop med en masse stoffer du ikke aner hvordan påvirker dig. Man mistænker sprøjtegifte, pesticider og hormonforstyrrende stoffer for at påvirke børn til at udvikle sig hurtigere, og man ser hyppigere og hyppigere at børn allerede i 9-10 års alderen går i puberteten. Bl.a. findes der et blødgørende stof i alle plasticflasker der er hormonforstyrrende. Jo blødere flasken er, jo mere af stoffet er der i. Derfor sælges alt økologisk drikke i glas eller karton.

*

Økologiske råvarer er billigst når der er sæson for dem. Hvis du vil vide hvad der er sæson hvornår, kan jeg anbefale råvareguiden, der har en oversigt over de mest almene frugter og grøntsager:

http://www.raavareguiden.dk/

*

Humus

21 okt

Humus er en hel fantastisk creme af kikærter der smager godt til næsten alt. Er ideel om sommeren til pasta eller salater.

Ingredienser:

500 g. kikærter (en pose)
3 fed hvidløg
1 spsk tahin (sesampasta)
2 dl olivenolie
Salt og peber
Citronsaft
Laurbærblade
Spidskommen

Fremgangsmåde:

Stil kikærterne i blød 12 timer før brug.
Kog dem i vand med masser af salt, 4-5 peberkorn (husk at tælle hvor mange du putter i så du kan tage dem fra igen) og 3 laurbærblade.
Kog dem til de er helt møre, godt og vel 1½ time.
Hæl kikærterne i en si med skål under til vandet. Vandet skal gemmes.
Tag peberkorn og laurbærblade fra.
Kom kikærterne i en jævn skål og tilføj hvidløg, spidskommen, tahin, citronsaft og olivenolie.
I humus skal der masser af olivenolie, så her synes jeg det er op til folk selv hvor cremet de vil have den. Men 2 dl vil jeg sige er et minimum.
Det hele blendes med en stavblender til det har fået en jævn konsistens.
Smag til efter behag.

Servering:

Prøv evt. humus med noget friskhakket persille i for variation.
Humus kan spises på brød, i salater eller til pasta, eller som tilbehør til hvad man nu synes.

Bonusinfo:

Ligesom alle andre bælgfrugter har kikærter et højt indhold af protein.
Tørrede kikærter kan holde sig flere år.
Er der ikke tid til at sætte tørrede kikærter i blød, kan kikærter på dåse bruges med det samme.

Linsesuppe med ingefær

21 okt

Linser kan købes hele året tørrede og koster ikke ret meget. Denne suppe har en mere pikant smag end en traditionel dansk porresuppe, men er stadig så mild at hele familien kan være med.

Portionstørrelse: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 1 time

Ingredienser:

2 små løg
2 fed hvidløg
2 porre
4 stilke bladselleri
2 spsk olie
200 g røde linser
1 spsk madras-karry
1 tsk hel spidskommen
10 g frisk ingefær (kan købes på glas)
1 l bouillon
salt/peber
citronsaft
(1 æble)

Fremgangsmåde:

Hak løg og hvidløg. Skær porren i ringe. Skær bladselleri i mindre stykker
Varm olie i en gryde og steg grøntsagerne i nogle minutter uden de tager farve. Tilsæt linser.
Riv ingefær fint (hvis der bruges frisk ingefær) og kom i gryden med karry og spidskommen.
Tilsæt bouillon og linser, og lad koge i ca. 20 min.
Blend suppe til cremet konsistens og smag til med salt, peber og citronsaft.

Servering:

Server med hakkede, små stykker æble og evt. brød.

Bonusinfo:

Linser er rige på protein og dermed ideel i vegetarretter, da de dækker det proteinbehov man ellers får stillet ved at spise kød. Desuden skal de ikke lægges i blød før de tages i brug, modsat mange andre tørrede bælgfrugter.

Klar suppe med broccoli, hvidkål og kartofler

21 okt

En klar suppe er altid et hit og kan laves med stort set alt. Prøv denne med broccoli, kål og kartofler med lækre, sprøde rugbrødscroutoner til. Den er nem og hurtig!

Portionstørrelse: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 1 time

Ingredienser:

½ broccoli
5 blade hvidkål
3-4 store kartofler
½ løg
½ l bouillon
Salt, peber, stødt koriander

4 skiver rugbrød
Olie

Fremgangsmåde:

Skær broccoli ud i små buketter. Den store rod kan også bruges, skæres i tynde ringe.
Skær hvidkålsbladene i små tynde stænger.
Skræl kartoflerne og skær i 2 x 2 cm. tern.
Hak løg og svits i olie med koriander.
Svits resten af grøntsagerne med.
Tilføj bouillon.
Lad suppen koge til kartoflerne er møre. Smag til med salt og peber

Skær rubrødskiverne ud i 1 x 1 cm.
Kom dem i en skål og bland dem i olie og med groft salt.
Lægges på en bageplade så spredt ud som muligt og varmes i ovnen ved 200 grader til de er sprøde. Sørg for at rode rundt i dem undervejs så de bliver sprøde på alle sider.

Servering:

Server suppen med croutonerne

Bonusinfo:

Brug dine gamle tørre rugbrødsskiver til croutoner. Skal du ikke lave suppe i den nærmeste fremtid kan du med fordel skære dem ud inden de bliver dårlige og fryse dem ned indtil da.
Da der er meget spild med hvidkålen i denne opskrift kan man med fordel lave andre opskrifter med hvidkål indenfor samme periode så den ikke går til spilde.

Græskarsuppe med kokosmælk

21 okt

Græskar er i sæson og hvad passer bedre til en kold, grå efterårsdag end en varm græskarsuppe i den flotteste orange farve.

Portionstørrelse: 4 personer
Tilberedningstid: ca. 1½ time

Ingredienser:

1 hokkaido græskar
3 bagekartofler
1 løg
1 dåse kokosmælk
½ liter grøntsagsbouillon
2 tsk knust ingefær
Salt, peber, stødt koriander
2 dl græskarkerner
1 spsk olie
Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl kartofler og skær disse i 2 x 2 cm. tern.
Skær hokkaido i samme størelse, denne behøves ikke skrælles. Dog skal indmad fjernes.
Hak løg.
Svits løg og stødt koriander ved høj varme et par minutter, uden at løg tager farve.
Tilsæt derefter kartofler og græskar og svits med sammen med ingefær.
Tilføj bouillon og lad koge til alt er mørt.
Blend suppen med en stavblender.
Tilføj kokosmælken.
Smag til.

Varm olie op i en lille pande.
Rist græskarkerner i lidt salt og peber til de er sprøde.

Servering:

Server suppen med de ristede kerner ovenpå.
Små spaghetti smager også fint i suppen.

Bonusinfo:

Har ikke selv prøvet dette, men græskarkernerne fra græskaret kan tørres og gemmes til senere brug.
Knust ingefær kan købes på glas og holder længere end frisk ingefær.