Æblefromage med sirupkogte æbler

28 Oct

Æbler er i sæson i efteråret og smager helt fantastisk og kan bruges til mange ting.
Denne dessert fandt jeg selv på, da jeg skulle til min eksamen i dessert-valgfag på kokkeskolen.

Portionsstørrelse: 4 personer

Ingredienser:

60 g rørsukker
0,25 dl æblemost
1 æg (pasteuriseret)
4 blade husblas
0,75 dl æblemost
1/4 l piskefløde
2 æbler
Ahornsirup

Fremgangsmåde:

Put husblas i koldt vand til opblødning.
Sukker og (0,25 dl) æblejuice koges klart og tages af varmen.
Når det er kølet let af, røres ægget i massen over svag varme til det skummer. Nedkøles under piskning.
Opvarm (0,75 dl) æblejuice og smelt husblas i under omrøring. Husk at vride husblas for vand inden det smeltes med æblejuice. Tages af varmen. Nedkøles.
Fløde piskes let, lige til der dannes bløde bølger, i samme stil som helpiskede æggehvider.
Bland æggemasse og husblasmasse og pisk kort. Vend til sidst flødeskum forsigtigt i.
Puttes i anretningsglas og sættes på køl. Burde have sat sig efter 1 times tid.
Skræl, udhul og hak de 2 æbler i 1 x 1 cm tern.
Kom dem i en kasserolle sammen med sirup og kog dem ved svag varme til de er møre. Lad dem helst ikke blive for søde, da syre er godt modspil til fromagen.

Servering:

Server i anretningsglas med de sirupkogte æbler ovenpå.

Bonusinfo:

Bruger du alm. hvidt sukker i stedet for rørsukker, bør sukkermængden skæres ned med ca. 10 gram, da hvidt sukker er en del mere sødt end rørsukker.
Køb en kvalitetsæblemost i stedet for en af de billige koncentratsjuice til 8 kr. Kan anbefale den fra Løgismose.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: